Hvad er METAsundhed?

METAsundhed er en analysemodel, som forklarer den følelsesmæssige årsag til sygdom og symptomer.

METAsundhed er en årsagsmodel, som forklarer sammenhængen mellem vores psyke og vores fysiske symptomer, og som baserer sig på opfattelsen af kroppen som en intelligent og vigtig medspiller i forebyggelse og behandling af sygdom. Det er samtidig en holistisk model, som har fokus på det hele menneske – krop, miljø, ånd, tanker og følelser.

 

I METAsundhed starter alle fysiske symptomer med et konfliktchok, kaldet en UDIN (dvs. et traume). En UDIN er en uventet og dramatisk hændelse, hvor man føler sig isoleret og uden strategi for at håndtere det, der sker (nulstrategi). En UDIN skaber ubalance i kroppen, og det er denne ubalance, som giver fysiske symptomer. Hvis balancen genoprettes, vil vores intelligente krop være i stand til at helbrede sig selv.

 

Målet med en METAsundhedsanalyse er derfor at finde den følelsesmæssige konflikt, der er årsag til det fysiske symptom, og få den forløst, så kroppen kan få de bedste betingelser for helbredelse. Baseret på resultatet af METAsundhedsanalysen udarbejdes endvidere en terapiplan over forskellige tiltag, som vil bidrage til at forløse den følelsesmæssige konflikt og bringe kroppen i balance.

 

En METAsundhedsanalayse er ikke en erstatning for traditionelle medicinske behandlinger og diagnoser. Men den er et vigtigt supplement. En METAsundhedsanalyse og terapiplan giver indsigt og perspektiv på fysiske symptomer, som vil kunne bidrage ikke alene til behandlingen af dem men også til fremtidig forebyggelse.

Hvad er METAsundhed?

METAsundhed er en årsagsmodel, som forklarer sammenhængen mellem vores psyke og vores fysiske symptomer, og som baserer sig på opfattelsen af kroppen som en intelligent og vigtig medspiller i forebyggelse og behandling af sygdom. Det er samtidig en holistisk model, som har fokus på det hele menneske - krop, miljø, ånd, tanker og følelser.

I METAsundhed starter alle fysiske symptomer med et konfliktchok...

Bliv medlem

Alle, der har været på grundkursus og overholder foreningens etiske regelsæt, kan blive medlem af METAsundhed Danmark. Som medlem får du adgang til webinars, mulighed for fornyelse af dit certifikat og et stort netværk af professionelle behandlere, der alle tager udgangspunkt i METAsundhed. Derudover bliver du inviteret til den årlige generalforsamling, hvor du har medbestemmelse og indflydelse på foreningens aktiviteter.

 

Certificering

METAsundhed Danmark udsteder certifikater til nyuddannede METAsundhedsTerapeuter, METAsundhedsMasterTerapeuter og METAsundhedsUndervisere. Derved opretholdes en høj og ensartet standard i hele landet.

Har du et certifikat fra IMMA/MHI, kan du få overført din uddannelse og modtage et nyt certifkat i forbindelse med, at du melder dig ind i foreningen. Derved opnår du bevis for, at du lever op til de nye standarder fastsat af METAsundhed Danmark.

Find os på facebook

Sammenhold og netværk er en vigtig årsag til at have en forening for METAsundhedsprofessionelle. Vær med til at holde kontakten og udbrede kendskabet til METAsundhed Danmark via facebook.